Koreansk adopterede: historie, tal og ophav

Den internationale adoption af koreanske børn begyndte efter Koreakrigen (1950-1953), først for krigsforældreløse og børn af blandet herkomst, siden for børn af enlige mødre eller fattige familier. I 1970'erne og 1980'erne, mens landet blev industrialiseret, rejste flere tusind børn ud hvert år. Sydkorea blev verdens største oprindelsesland for adopterede børn, og koreansk adopterede verdens største adoptionsdiaspora. Den sydkoreanske regering tæller lidt over 170 000 børn adopteret til udlandet siden 1953, heraf 156 242 registreret af sundhedsministeriet mellem 1953 og 2004. De fleste forskere vurderer, at det reelle tal overstiger 200 000. De internationale adoptioner er faldet kraftigt siden 2010'erne, men er aldrig helt ophørt.

Mere end halvdelen af de koreansk adopterede voksede op i USA. Dernæst kommer Europa: over 11 000 i Frankrig, omkring 10 000 i Sverige, 9 000 i Danmark, 6 000 i Norge og over 4 000 i Nederlandene, foruden Tyskland, Belgien, Schweiz, Italien, Luxembourg, Australien og Canada. I Danmark og Norge udgør personer født i Korea halvdelen af alle internationalt adopterede. Det er en spredt, men stor diaspora, hvis medlemmer ofte deler den samme erfaring uden nogensinde at have mødt hinanden. Netop derfor findes Inyeon på ti sprog.

Den 26. marts 2025 konkluderede Sydkoreas sandheds- og forsoningskommission efter næsten tre års undersøgelse af 367 adopteredes sager, at staten havde krænket menneskerettighederne for koreansk adopterede sendt til udlandet: identiteter, der var gået tabt, forfalsket eller opdigtet, manglende samtykke, forhastet screening af adoptivfamilier, månedlige kvoter styret af udenlandsk efterspørgsel. Den 19. juli 2025 overførte to nye love ansvaret for alle adoptioner til staten efter halvfjerds års privat formidling. Sagsakterne blev samlet hos Det Nationale Center for Barnets Rettigheder (NCRC), som nu behandler ansøgninger om familiesøgning. Den 1. oktober 2025 trådte Haagerkonventionen om internationale adoptioner i kraft for Sydkorea.

Første skridt er at bede om adgang til sin sag hos NCRC, som nu opbevarer de tidligere bureauers arkiver (Holt, Eastern, KSS, KWS). I Seoul hjælper G.O.A.'L, en organisation stiftet af adopterede, med søgning efter den biologiske familie samt ansøgninger om F-4-visum og dobbelt statsborgerskab. Siden den 25. marts 2025 findes der også en særlig skranke for adopterede i servicecentret for udlandskoreanere. Når papirerne er ufuldstændige eller falske, bliver DNA det vigtigste spor: 325Kamra tilbyder koreansk adopterede gratis DNA-test og matcher resultaterne med koreanske familier. Flyoplysninger, børnehjemsnavne og ankomstdatoer er fortsat værdifulde spor, især sammenholdt med andre adopteredes.

I Frankrig er Racines Coréennes, stiftet i 1995, landets ældste forening for adopterede og samler flere hundrede medlemmer om møder, workshops og en årlig rejse til Korea. La Voix des Adoptés hjælper med ophavssøgning for alle lande. I Sverige findes AKF (Adopterade Koreaners Förening), i Danmark Korea Klubben, i Nederlandene Arierang, i USA KAAN og globalt IKAA, som samler de nationale foreninger og holder en stor sammenkomst hvert tredje år. Foreningerne supplerer Inyeon: de holder fællesskabet levende lokalt, Inyeon forbinder medlemmerne på tværs af grænser.

Mange genforeninger mellem koreansk adopterede sker ved et tilfælde, i en Facebookgruppe eller på en rejse. Inyeon gør det tilfælde lidt mindre tilfældigt. Hvert medlem angiver, hvis det ønsker det, bureau, børnehjem, fødeby, datoer og ankomstfly. Netværket krydstjekker oplysningerne mellem alle medlemmer og markerer historier, der overlapper: samme børnehjem i samme periode, samme fly, samme datoer. Et forslag er aldrig en vished, men et spor, som to mennesker kan tjekke sammen og derefter bekræfte med DNA. Oplysningerne er krypterede, usynlige uden for fællesskabet, og hvert medlem bestemmer, hvad der deles. Adgang sker via invitation eller efter godkendelse af en ansøgning.