På koreansk er inyeon det bånd, der knytter to mennesker sammen hinsides tilfældet. Det er det ord, vi valgte som navn til netværket for koreansk adopterede.
Inyeon skrives 인연 med hangul og 因緣 med kinesiske tegn. Det første tegn, in (因), betyder årsag; det andet, yeon (緣), betingelse eller omstændighed. Sammen oversætter de det buddhistiske sanskritbegreb hetu-pratyaya: intet sker uden en årsag og uden de betingelser, der lader årsagen få sin virkning. Via kinesisk yinyuan og derefter koreansk fik ordet en mere intim betydning. I dag betegner det båndet mellem to mennesker, den usynlige grund til, at deres veje krydses. Japansk en (縁) og kinesisk yuanfen deler samme rod.
Et koreansk ordsprog siger, at ”selv at strejfe hinandens ærmer er inyeon” (옷깃만 스쳐도 인연). At møde en fremmed på gaden er aldrig helt et tilfælde: det er en tråd, hvor tynd den end er, som forbinder to liv. I dette verdensbillede bygges bånd i lag, møde for møde og, for dem der tror på genfødsel, liv for liv. Et dybt venskab, en kærlighed, en familie ville være resultatet af tusindvis af ophobede tråde. Inyeon er altså ikke en skæbne, man udsættes for, men erkendelsen af, at et forhold har en længere historie end nuet.
I 2023 gjorde Celine Songs film Past Lives ordet inyeon kendt for et verdenspublikum. Hovedpersonen Nora forklarer en ven i New York, at hvis to mennesker gifter sig, er det fordi de har opbygget ottetusind lag af inyeon gennem deres tidligere liv. Siden da dukker ordet op i pressen, på sociale medier og i utallige artikler, der forsøger at oversætte det: forsyn, skæbne, karmisk samhørighed. Ingen oversættelse rammer helt. Netop det uoversættelige er ordets styrke, og grunden til at vi beholdt det, som det er.
For en koreansk adopteret har inyeon en særlig genklang. En biologisk mor, en sygeplejerske på børnehjemmet, en plejefamilie, adoptivforældre på den anden side af jorden: bånd, som ingen har valgt, men som har formet et helt liv. Der er også de bristede tråde. En bror eller søster sendt til et andet land, en sovesalsven, hvis navn er gået tabt, en fødeby man aldrig har set igen. Inyeon siger, at de tråde ikke er forsvundet. De venter på at blive fundet igen. Af den enkle, stædige tanke er vores netværk opstået.
Netværket Inyeon blev skabt for at gøre sådanne genforeninger mulige. Det er et privat fællesskab, åbent efter invitation eller godkendelse, forbeholdt koreansk adopterede. Hvert medlem udfylder sin historie: bureau, børnehjem, datoer, fødeby, ankomstfly. Netværket krydstjekker oplysningerne og foreslår personer, der kan være en søskende eller en kammerat fra børnehjemmet. Følsomme oplysninger er krypterede, hver profils synlighed styres af ejeren, og en etisk komité våger over fællesskabet. Siden findes på ti sprog, fordi diasporaen af koreansk adopterede bor i Frankrig, Skandinavien, USA, Tyskland, Nederlandene og langt derudover.
Med hangul: 인연. Med hanja: 因緣. Det udtales ”i-njån”, i to stavelser, med et blødt n imellem. Latiniseringerne varierer: inyeon (den officielle reviderede romanisering), in-yeon, inyun eller in-yun i de engelske undertekster til Past Lives. På denne side og i vores app skriver vi altid Inyeon med stort, når vi mener netværket, og inyeon med lille, når vi mener begrebet. Søgte du på ”inyeon” for at forstå ordet, er du det rette sted. Søgte du netværket for koreansk adopterede, er du det også.